Cruise med Oasis of the Seas 20. – 27. februar 2010
20. februar/endelig cruise-tid
Vi kørte fra Orlando lørdag morgen kl. 07.00 mod Ft. Lauderdale og var alle meget spændte.
Efter 2 tissepauser og 1 tankning nåede vi frem til E-Biludlejning. Det tog en evighed at komme igennem Ft. Lauderdale
og vi syntes at det var det værste slum vi kørte forbi. Selv om rigtig mange af husene så helt faldefærdige ud, holdt der altid mindst én bil udenfor og de fleste steder 2 biler. Cykler derimod ser du stort set ikke i USA.
Der var en enormt lang kø ved biludlejningen, men vi fik sneget os foran og satte os ind i Shuttle bussen til havnen. Vi kunne se på et stort skilt lige uden for udlejningsbureauet
at der lå hele 8 store krydstogtsskibe i havnen, deriblandt Independence of the Seas og Oasis of the Seas fra Royal Caribbean. Det kræver altså noget havnekapacitet at have sådan 6 kæmpekolosser liggende i havnen.
I løbet af få minutter kom vi frem til skibet og især Torben og Jane var vildt imponerede, da de aldrig havde stået nedenfor et stort krydstogtsskib.
Bagagen blev vi hurtigt hjulpet af med og indcheckningen gik også hurtigt. Som i en lufthavn kom vi igennem en kontrol og da vi havde lavet vores indcheckning hjemmefra fik vi hurtigt lavet vores ”Seapass”. Vores seapass var både adgangskort til vores kahyt, betalingsmiddel og adgangskort til alle de bookede shows på skibet.
Inden vi gik ombord på skibet fik alle børnene et armbånd klipset på armen med alle de nødvendige oplysninger. Med dette armbånd havde de ansatte langt nemmere ved at afhjælpe alle tænkelige situationer.
Royal Promenade
Vi var vildt, vildt imponerede, da vi kort tid efter gik ind på skibet i Royal Promenade. Det var et imponerende syn, der mødte os. Forretninger på begge sider af dækket, et
kæmpestort oplyst springvand lige foran os med en stor Morgan holdende foran. Den ene flotte restaurant eller bar efter den anden. Denne gågade var betydeligt bredere end almindelige gågader og langt mere ren og velholdt. I midten af Royal Promenade fandt man The Rising Tide Bar, en bevægelig bar, der bevægede sig mellem 3 dæk. Der var barer fra alle nationaliteter, fra den britiske bar til den italienske restaurant. Alle barerne var fyldt med atmosfære. Det er ganske umuligt at beskrive, det skal opleves.
I den ene ende af dette 5. dæk var den overvældende hovedrestaurant i 3 dæk og i den anden det kæmpestore Opus Theater i 2 etager.
Vi kørte derefter til Windjammer restauranten på 16. dæk, hvor vi kunne få buffet. Der var alle mulige tænkelige retter, så det var nærmest et spørgsmål om at begrænse sig.
Efter at have nydt middagen, kunne vi gå til vores kahytter.
Kahytten var dejlig med en fin dobbeltseng, sovesofa, et mindre badeværelse, det uundværlige fladskærms-TV og en dejlig balkon. Der var alt det nødvendige til et rum, man ikke skulle opholde sig i hele døgnet.
Resten af dagen gik med at komme rundt og se på skibet og slappe af i solen, da vi endelig oplevede fantastisk vejr.
Ungerne badede i det lækre H2O, børnevandland og vi havde flere andre muligheder. Der var i alt 3 store områder med swimmingpools og spabade. Som fortalt var der børneområdet, så kom man til det spændende strandområde, bygget op som et rigtigt strandområde med liggestole i vandet og saltvand i poolen og til sidst solarium, som kun var åbent for voksne.
Inden aftensmaden ved 2. seating (kl. 20.30) var vi i Opus Teatret og se et velkomstshow med vores meget sjove cruise director, Richard. Han fortalte om det at være på cruise, hvilke muligheder der var for alle aldre og der var også dygtige artister på scenen.
Vi gik så i restauranten for at nyde 3 fantastiske retter. Vi havde købt en vinpakke med 10 flasker vin, som vi så kunne drikke i løbet af ugen og ungerne havde fået fri sodavand til alle dagene og skulle blot vise deres seapass for at få sodavand i alle barer og restauranter.
Efter middagen var vi færdige og gik til ro i vores kahytter.
21. februar/Første dag på havet
Vi stod tidligt op og startede med at gå i Opus restauranten, hvor man havde mulighed for at vælge fra et menukort. Der var 8 forskellige restauranter at vælge imellem til morgenmaden, men de fleste var buffet restauranter. Man havde
3 alternativer hver morgen. Man kunne blive i kahytten og få roomservice og evt. nyde morgenmaden på balkonen, man kunne vælge buffeterne, hvor man selv hentede maden og man kunne få a la carte menuen i den store restaurant. Mange gange kom man til at sidde til bords ved nogle andre nationaliteter, især amerikanere, og det var rigtig hyggeligt. De fleste amerikanere er varme og imødekommende og vil gerne fortælle.
Efter dette gik vi i butikkerne for at se, hvad de kunne byde på. Der var mulighed for at gøre flere gode køb i bl.a. ur-butikken, art gallery eller spiritus-butikken.
Vi fandt nogle liggestole ved swimmingpoolen og slappede af i et stykke tid. Vi brugte lidt tid på at spille fodbold med ungerne på sportsbanen. Banen var indrammet af et stort net, så der ikke røg nogle bolde i havet
Vi gik igen i liggestolene, inden vi alle indtog bordtennisbordene. Vi havde taget bat med hjemmefra, så vi ikke skulle spille med de tynde papbat. Torben og jeg havde havde et par jævnbyrdige kampe, men heldigvis med den rigtige vinder. Så var Torben også fri for buler i hovedet.
Frederik fik lidt penge til at bruge i video arcaden, hvor der var adskillige udfordrende spillemaskiner.
Kl. 17.30 var vi omklædt til skøjteshowet, som foregik i Studio B.
Showet hed ”Frozen in Time” og var lavet ud fra adskillige af H.C. Andersens eventyr. Skøjteløberne var eminente, fed musik til showet og fantastiske kostumer. Efter knap 1 times fantastisk show kunne vi hylde de fantastiske optrædende og gøre klar til spisningen.
Det var for øvrigt meget nemt at bestille adgang til de flotte shows. Man kunne klikke sig ind via fjernbetjeningen på TV’et i kahytten og se alle aktiviteter og shows i løbet af ugen. Man kunne derefter lægge alt det interessante ind i en personlig kalender, så man kunne huske de mange aktiviteter.
Der var også placeret informationsstandere mange steder på hvert eneste dæk, hvor man kunne trykke sit kahytsnummer, hvis man havde mistet orienteringen. Det var en rigtig god idé for bl.a. min kone.”
Efter showet trak vi i det stiveste puds, da denne aften var ”Formal Night”, hvilket betød jakkesæt og selskabskjoler, hvis man ville spise i Opus Restaurant. Det var et flot syn med alle fold stadset ud til lejligheden.
22. februar
Efter en god morgenmad gik 3 af os i Studio B, skøjtearenaen, for at låne skøjter og hjelme. Det eneste krav for at prøve en ½ time på isen, var lange bukser og strømper. Der blev lukket ca. 30 personer ind pr. halve time, så folk ikke løb oven i hinanden.
De resterende havde holdt liggestole på 16. dæk, da der var voldsom trængsel ved svømmeområdet i det fantastiske
vejr.
Resten af dagen stod på badning, solbadning, bordtennis og generel udnyttelse af alle de fantastiske ting, man kunne
nyde på det prægtige skib.
En af de nye ting på Oasis of the Seas var deres Zipline, en svævebane man kunne prøve 9 dæk over Boardwalk’en. Sikkerheden var helt i top, når man blev spændt fast og det var en fed fornemmelse at svæve på 15. dæk med udsigt til balkoner og Boardwalk.
Central Park
Hvis man trængte til at være lidt for sig selv, var der forskellige hyggelige kroge i den fantastiske Central Park. Der var plantet 12.175 planter og her kunne man nemt forfalde til helt at glemme at man var ombord på et kæmpestort skib. Fra Central Park var der store glaskupler, hvor man kunne se 3 dæk ned til Royal Promenade. På begge sider af
Central Park lå der eksklusive restauranter og butikker, som passede perfekt ind i miljøet. Denne park var altså helt enestående.
Der var gjort ekstra meget ud af belysningen, så en tur om aftenen var helt fantastisk. Til begge sider kunne man se de oplyste kahytter og for i begge ender af parken 6 etagers glasfacader.
Sidst på eftermiddagen gik jeg i det kæmpestore Fitness Center for at motionere i en times tid. Jeg vil skyde på at der var over 100 maskiner at træne på, så der var gode muligheder for en god gang træning. Ved siden af lå det store Spa Center, hvor man kunne få massage og meget andet. Dette skulle man dog betale for,
men til en begrænset pris.
En af de helt nyskabende ting på dette skib var det imponerende Aqua Theater, som lå allerbagerst bag 6. dæks Boardwalk. Der var blevet kreeret et imponerende show, Oasis of Dreams Aqua Show, med internationale gymnaster, udspringere, synkronsvømmere og trampolinspringere. Der var faktisk deltagere fra de olympiske lege i 2004 og 2008, der deltog i dette show. Hvis man ikke lynhurtigt fik reserveret pladser til dette show, var det for sent.
Vi nåede ikke at bestille billetter til showet, men fik at vide at vi bare skulle stille os i kø 15 minutter før showet, så ville vi få plads hvis alle ikke dukkede op. Der var masser af pladser, så vi kom heldigvis til at sidde på tribunen lige midt for. Showet var vildt imponerende og meget afvekslende med masser af udspring, akrobatik, synkronsvømning og trampolinspring. Det hele blev suppleret af fed musik, imponerende lysshow og 2 store skærme med flotte billeder. Selve bassinets bund kunne køre op og ned og springvand kom op flere steder på den bevægelige bund. Showet endte med udspring af alle de optrædende. De sidste 2 mænd stod på hænder og sprang fra ca. 15 meters højde ned i det smalle bassin. Det så virkelig vildt ud.
Der var så mange ting, man gerne ville, men det var svært at nå det hele. Vi fik derfor ikke tid til at se det flotte Broadway-show, Hairspray. Showet varede 90 min., så vi mente ikke at det var så spændende for Frederik i så lang tid. Det var for øvrigt det første Broadway-show, der blev opført på et krydstogtsskib og jeg hørte flere passagerer sige at det var virkelig flot.
23. februar/St. Thomas:
Så var det tid til at besøge den første ø, St. Thomas.
Efter en god gang morgenmad gik vi et godt stykke vej ind til Charlotte Amalie. Her var ure og smykker meget billige og butikkerne lå overalt i centrum på rad og række. Det var jo ekstra interessant for os danskere at øen havde været på danske hænder og der stadig var danske vej- og gadenavne. Vi fik endvidere set de 99 trin, en trappe som danskerne havde lavet i det 17. århundrede af sten bragt dertil fra Danmark.
Vi tog svævebane til toppen af St. Thomas, hvor der var en enestående udsigt. Det var virkelig smukt og mindede om et maleri, når man så ud på øen og alle de smukke skibe.
Der lå flere barer og butikker på toppen med forskellige spændende ting.
Der var vanvittig varmt at gå rundt, så vi gik relativ hurtigt tilbage til skibet for at nyde det gode vejr og opleve skibet med langt færre passagerer.
Eftermiddagen gik med afslapning og badning og endnu en tur på løbebåndet, så samvittigheden kunne få et lille løft.
Boardwalk
Vi gik en tur på 6. dæk på Boardwalk, hvor børnene prøvede en tur i den smukke karrusel. De er alle lidt for store til den slags, men kunne alligevel ikke rigtig stå for den. Alle figurerne var håndlavede og skulle på den måde kunne holde i al evighed. Det var yderst underholdende at sidde og se på de ret store, ikke helt unge, amerikanske kvinder, der skulle op at sidde på karrusellens heste. De havde tit brug for et lille skub fra deres mænd, men var vældig stolte, når de endelig kom op.
Hele Boardwalk’en var formet som børnegade med udsmykning, butikker og forlystelser. For enden af gaden lå Aqua Theater, som jeg tidligere har omtalt.
O Sole Mio
Aftenen på restauranten var italiensk aften. Som sædvanlig var maden rigtig god, men tjenerne stod for lidt ekstra underholdning ved i fællesskab at synge ”O Sole Mio”. Vores tjener Alfred var fra Costa Rica og den assisterende tjener, Ruth, var fra Peru. Alfred havde været ansat ved Royal Caribbean i 10 år og var netop flyttet til Oasis of the Seas. Han syntes at det var lidt svært til at begynde med, da det hele var blevet mere teknisk.
24. februar/St. Maarten:
Skibet lagde atter til kaj tidligt, denne onsdag ved Philipsburg, St. Maarten. St. Maarten er en smuk ø, som er halvt hollandsk og halvt fransk. Det var den hollandske del af øen, som vi lagde til kaj ved.
Havet ved de caribiske øer er smukt og helt gennemsigtigt, men især ved St. Maarten er strandene og havet ved disse fantastisk smukke og vandet har en farve, som vi slet ikke kender i Europa.
Turen fra kajen og ind til centrum er en smuk kort tur. Der er en del bygninger, der er holdt i den gamle, caribiske stil, som f.eks. det gamle “Court House” og kirken, som også ligger på den smalle hovedgade.
Frederik fik købt sig et Nintendo-spil, som også var meget billigt i forhold til danske forhold.
Anita blev vildt imponeret, da hun så en hel butik med Pandora-smykker, som hun er vant til at sælge i Danmark. Smykkerne er blevet meget populære i hele verden og de fortalte da også i butikken at der var et godt salg i deres butik. Det er jo en dejlig succeshistorie, at et dansk firma er blevet så populært i hele verden.
Vi brugte en del tid på at gå langs stranden og nyde det flotte hvide sand og det meget smukke vand. Det var pragtfuldt at nyde en øl eller sodavand med udsigt til havet.
Lokale t-shirts kunne købes ved de små boder, der lå tæt på stranden og det var virkelig billigt. Man kunne nogle steder købe 5 t-shirts for 55 kr. Der var endvidere boder med farverige, håndlavede smykker til en billig penge.
En af de populære ture arrangeret af Royal Caribbean på både St. Thomas og St. Maarten var Harley Davidson-turene. Jeg regnede med at de lejede motorcyklerne på øerne, men kort efter ankomsten til øerne kørte 25-30 flotte motorcykler ud fra et skibets laveste dæk. Det fortæller lidt om skibets volumen. Det var et imponerende syn, når sådan en flok kørte afsted på ø-tur.
Andre populære ture var dykkerkurserne på øerne og ligeledes turene med mulighed for at svømme med en delfin. Især den sidste tur var meget dyr, så man skulle være meget ivrig for at ville svømme med det intelligente dyr for at være villig til at spendere ca. 1200 kr. pr. deltager. Det var dog disse ture, der altid var hurtigt udsolgt.
25. februar/en dag på havet:
Efter at have oplevet de 2 smukke øer, var det dejligt med endnu en dag på det imponerende skib. Der var, som sædvanlig, masser af aktiviteter på skibet.
En af de helt store begivenheder var Men’s Belly – Flop Competition kl. 13.00 i Aqau Theater, en maveplaskerkonkurrence for meget store mænd. Der var masser af folk på tribunerne og deltagerne blev præsenteret én for én som var det berømte boksere.
Flere af deltagerne var kæmpestore og de første 3-4 rækker blev oversprøjtet ved de største deltagere.
En anden ting, der altid var underholdende, var at se de mange folk, der forsøgte sig på de 2 Flow Rider’s. Det var ikke alle, der var lige heldige og der var altid en del tilskuere klar til at give bifald til de få, der virkelig mestrede at blive på det lille surfboard.
Det var god underholdning, uanset om det var de unge mennesker eller de knap så adrætte folk, der ikke var helt unge.
En anden sjov ting at iagttage, var det helt nye – Zipline, svævebanen som jeg tidligere har nævnt hang højt over Boardwalk. Det var langt fra alle, der lige hoppede ud i det. Rigtig mange brugte rigtig meget tid på at overvinde sig selv, men sikkerheden var 100% i top.
Der var altid kø ved svævebanen, så den må betegnes som et spændende nyt initiativ.
Det samme gjaldt sportsbanen, som jeg ikke på noget tidspunkt observerede var tom. Der var næsten altid folk, der øvede sig på enten basketball-kurvene eller de små fodboldmål.
Der blev også arrangeret turneringer i de forskellige sportsgrene, blandt andet også bordtennis.
Denne overflod af muligheder for aktiviteter er en stor del af den stigende succes på cruise-området. Uanset alder er der altid noget at tage sig ting på disse skibe fra Royal Caribbean.
Frederik og jeg havde flere slag på minigolf-banen. Det var dog nødvendigt at der var relativt vindstille, da banen var placeret på 16. dæk og golfkuglen kunne tage nogle gevaldige knæk, hvis vinden var for hidsig.
Om aftenen skulle vi se den sidste teaterforestilling “Come Fly With Me”. Kl. 10.45 satte vi os til rette i det smukke Opal Theater.
Showet var en blanding af sang, dans og akrobatik. Mange af de optrædende fra Aqua Theater var også aktører i denne flotte forestilling. Ved at kombinere de 3 ovennævnte ting, er der noget for alle i publikum. Frederik ville ikke synes om en ren musical, men syntes at denne forestilling var forrygende med de halsbrækkende stunts i luften.
Det var endnu et show, som man næsten syntes var for imponerende til at foregå på havet.
Vi gik selvfølgelig i vores kahyt efterfølgende, men rigtig mange passagerer fortsatte til de forskellige diskoteker eller det imponerende Casino Royale.
26. februar/Bahamas:
Inden ankomst til Bahamas havde vi besluttet os for at gå på Boardwalk for at besøge restauranten Johnny Rockets, hvor man kunne få bl.a. de mest fantastiske burgere på amerikansk manér og milkshake, som både Frederik og jeg havde rigtig meget lyst til. For 20$ fik man alt det man kunne spise og drikke, så for en enkelt gangs skyld var det OK at have en lille ekstraudgift på maden.
På Johnny Rockets danser og synger tjenerne, når der er tid til det og ved siden af restauranten stod der flere personer, udklædt i farverige dragter og jonglerede med alverdens ting.
Der var ankomst til Nassau, Bahamas kl.12.30. Det var en særdeles smuk kulisse til indsejlingen. Der lå i forvejen 3 skibe, 1 fra MSC, 1 fra Carnival og for første gang så jeg et skib fra Disney Cruise.
Det så noget anderledes ud end de skibe, jeg var vant til. Bunden på skibet var sort, 2 af Disneyfigurerne hang i agterenden og var i gang med at male skibet.
Et stort Mickey-hoved var på begge skorstene på skibet, så det hele var i det kendte Disney-miljø.
Nassau var meget lig de andre caribiske øer. Det var den gamle del af byen, som vi lå ved. Bygningerne var pastelfarvede og der holdt masser af hestevogne klar til at transportere folk rundt i byen på romantisk vis.
Tæt på havnen var der mulighed for at komme ind på et museum omhandlende slavetiden.
Jane og Torben var taget på tur med et skib med glasbund. Det var en smuk tur, hvor de også sejlede forbi mange af de
kendte amerikaneres villaer ned til vandet. Det var ren luksus. De så masser af farverige fisk på turen i det krystalklare vand. De fortalte at det var sjovt at se de nu 5 krydstogtsskibe, der lå side om side i Nassau havn. Når man så skibene forfra kunne man tydeligt se størrelsesforskellen og Oasis virkede dobbelt så bred som alle de andre.
Vi kunne fra øverste dæk af skibet se over på et hotel, hvor Michael Jackson fast havde haft de 2 øverste etager. Det var uden tvivl et meget dyrt hotel.
Vi lå ved Nassau havn til kl. 19.30 og var det andet skib, der afsejlede. Vi havde derfor mulighed for at opleve den smukke solnedgang.
27. februar/sidste dag:
Man kunne selv vælge om man ville have bragt kufferterne ned i ankomsthallen i Ft. Lauderdale eller man kunne selv bære al sin bagage og dermed komme tidligere fra borde.
Vi havde valgt det sidste og stod derfor meget tidligt op for at få noget at spise.
Kl. 07.00 forlod vi skibet, snøft, og gik hurtigt igennem kontrollen. Vi fandt derefter en taxa for at få et tilbud på køreturen til Miami lufthavn. Det kostede 23$ pr. person, så vi satte os ind i taxaen. Der blev fyldt 4 finner ind i bilen også, så vi sad som sild i en tønde. Finnerne havde været med til byggeriet af skibet, så de var meget spændende at høre på.
Efter relativ kort tid ankom vi til den kæmpestore lufthavn i Miami. Vi var i god tid, men vi kunne lige så godt forsøge at checke ind på de elektroniske standere. Som sædvanlig gik det op i hat og briller, så vi fik besked på at stille os i en lang kø.
Efter meget lang tid kom vi op til skranken, hvor vi skulle have vejet vores bagage. Vi fandt derefter ud af at reglerne var strammet meget op. 2 af vores kufferter havde meget overvægt og ville koste 300$ pr. stk. at få med hjem og andre 3 var også for tunge og ville koste 150$ pr. stk. Vi gik derfor i gang med at pakke om og brugte en del tid på at rende frem og tilbage for at få kufferterne vejet. Folk i køen tænkte uden tvivl, “de dumme danskere”.
Til sidst lykkedes det at få kufferterne til at veje det forlangte, men vi havde nu temmelig meget i håndbagagen.
Jeg havde 4 jakker på, en rygsæk, en computertaske og 2 sportstasker med, så jeg havde umiddelbart ikke så store problemer med at holde varmen. Vægten af håndbagagen gik de ikke voldsomt meget op i, så jeg gik lige igennem.
Vores første tur gik til JFK i New York og alting gik planmæssigt. Herefter var der ikke ret meget mere, der gik planmæssigt.
Fra New York skulle vi med verdens største fly flyve med Air France til Paris. I første omgang fik vi en udsættelse på 4 timer p.g.a. meget kraftige sidevinde i Paris. Al flytrafikken i Paris var indstillet, fik vi at vide. Med ca. 4 timers forsinkelse satte vi os i flyet med retning mod Paris. Alle stewarderne var mænd og de var faktisk meget servicemindede, så flyveturen gik faktisk rigtig godt – indtil landingen. Vinden var absolut ikke stilnet af, så det ruskede rigtig godt i flyet. Frederik nåede at tømme hans mavesæk flere gange inden flyet var nede.
Vi var naturligvis alt for sent på den til vores afgang til Hamburg. Herefter oplevede vi franskmændene fra deres bedste side. Vi blev sendt rundt i meget, meget langsomme køer og når vi endelig kom frem til skranken fik vi at vide at det var en forkert kø, vi var blevet placeret i. Vi fik samtidig at vide at vi godt kunne afskrive at komme med et fly hjem den dag.
Sådan gik det i et par timer og efter at have stået i den næste kø i en times tid, blev vi så sure på en lufthavnsansat, der blev ved med at lade franskmænd komme foran at han pludselig godt kunne hjælpe os. Der var lige pludselig også plads på et fly en time efter, så vi fik pludselig travlt.
Det sidste stykke vej gik smertefrit og vi landede i Hamburg, fik fat i vores biler og kørte det sidste stykke vej hjem til Aalborg. Al vores bagage var for øvrigt ikke med til Hamburg, men dukkede op stykvis over den næste uges tid.
Hjemturen var hård, men kunne ikke ødelægge indtrykket af den fantastiske tur med verdens største krydstogtsskib, det enestående Oasis of the Seas.
Dagbog Orlando 10. – 20. februar 2010
Denne webside åbner mulighed for at skrive sine erfaringer fra spændende rejser og især krydstogter.
Miami/Orlando
Onsdag d. 10. februar tager jeg, sammen med min familie, flyet til Miami. Vi skal derefter til Orlando, hvor vi skal bo på Hilton hotellet på International Drive.
Oasis of the Seas
D. 20. februar kører vi til Fort Lauderdale for at gå ombord på verdens største krydstogtsskib, Oasis of the Seas. Skibet har for kort tid siden knebet sig under Storebæltsbroen.
At dømme ud fra de videoer jeg har set er skibet ekstremt smukt og der er rig mulighed for både at være aktiv og slappe af.
10. – 12. februar:
Jeg har igen fået bekræftet, hvorfor jeg siger til alle, at man skal have mindst 14 dage i USA, når man rejser så langt.
På grund af de ekstreme vejrforhold blev vores fly i Hamburg igen og igen afiset og vores rejse startede med mere end 2 timers forsinkelse. Forsinkelsen fortsatte i Paris, hvor der også var frostgrader og afisning af fly og det endte med at vi måtte overnatte i Atlanta. Delta sørgede for mad og overnatning og det var faktisk rigtig rart at knække turen. Atlanta er en meget, meget stor lufthavn og er kåret som verdens travleste lufthavn.
Næste dag gik planmæssigt og vi ankom til Miami tidsmæssigt.
Vi hentede derefter vores Dodge Caravan og brugte de næste 4 timer på at køre til Orlando og Hilton Grand Vacations Club.
Vi blev indlogeret på 5. sal i bygning 1 i en pragtfuld stor lejlighed. Vi havde 5 dobbeltsenge, 2 badeværelser, 2 køkkener, stort spabad, 2 altaner og en stor opholdsstue. Det var derfor ikke pladsmangel, der prægede opholdet.
Fredag væltede regnen ned, men vi boede heldigvis lige overfor det store Chelsea Premium Outlet. Der blev derfor købt flittigt ind. Det er generelt meget billigt at handle i disse butikker. F.eks. fik vi for 128$ (ca. 700 kr.) 5 par Levi’s cowboybukser, 1 skjorte og 6 tørklæder.
Om aftenen havde vi bestilt bord på Outback, en australsk, meget populær restaurationskæde. Selv om vi havde bestilt bord måtte vi vente ca. 30 min. sammen med rigtig mange andre gæster.
Maden på restauranten er rigtig god og ikke særlig dyr. Det er helt klart et anbefalelsesværdigt spisested.
D. 13. februar – Seaworld:
Efter tidlig morgenmad tog vi turen til Seaworld. Billetterne havde vi bestilt hjemmefra for at opnå en beskeden besparelse.
Kl. 09.00 havde vi parkeret bilen på den meget store, men indtil da temmelig tomme, parkeringsplads. Efter at have passeret visitationsområdet og fået registreret fingeraftryk, fik vi stemplet vores billetter, så vi kunne få en ekstra dag
gratis.
Kl. 10.00 startede det første show, et delfinshow. Vi havde sikret os nogle gode pladser allerede kl. 09.30, så vi nåede at sidde og fryse i et stykke tid inden showet.
Showet var en flot kombination af veltrænede, intelligente delfiner og masser af akrobatik og flotte kostumer. Det hele foregik i et flot tempo suppleret af god musik. Vi havde i forvejen set en del delfinshows, men dette overgik dem i stor stil.
Efter første show hastede vi til næste arena, det store Shamu Stadium. Med en halv times forsinkelse oplevede vi et flot show med 2 voksne spækhuggere og 3 babyspækhuggere. En af trænerne startede med at fortælle at spækhuggerne ikke lige var i humør til at optræde, så han trak tiden med at fortælle om trænernes hverdag og deres
samarbejde med spækhuggerne. På grund af kulden var spækhuggerne ikke så emsige med at oversprøjte publikum. For at sikre at alle fik fuldt udbytte af showet var der i baggrunden 4 gigantiske bevægelige skærme, som zoomede ind på alle tænkelige situationer.
Vores sidste show denne lørdag foregik i Seaport Theater. Denne forestilling foregik indendørs. Hunde, katte, rotter, fugle og en gris
gennemførte et energisk show i fællesskab. Det var fantastisk at se alle disse dyr arbejde sammen. Det var et meget børnevenligt show, men absolut også god underholdning for de voksne.
Efter dette show gik vi til Seaworld’s nyeste rutchebane, Manta. Her var dog en times ventetid, så vi gik i stedet til Kraken, Orlando’s længste rutchebane. Der var heldigvis kun begrænset ventetid, så vi var snart klar til den hidsige tur. Efter en lang opstigning var der fuld fart på med 4 loop og adskillige skruer. Man var godt rundtosset efter turen.
Manta rutchebanen er lavet ud fra hvordan en rokke svømmer i havet. Man hænger derfor med hovedet nedad i fuld fart. Det er meget anderledes at hænge på denne måde i en rutchebane.
Selv ved spisningen blev vi underholdt. 2 søde, unge piger fortalte om forskellige dyr og havde bl.a. en silkeabe, et stinkdyr og et dovendyr med på scenen. Man må sige at et dovendyr lever fuldt op til navnet, den laver ikke mange pludselige bevægelser.
Ved udgangen fik vi stemplet vores billetter, så vi gratis kunne få en dag ekstra i Seaworld.
D. 14. februar – Valentines Day:På Valentines Day var der ren afslapning på hotellet. Vi nød at kunne sidde ude i nogenlunde vejr. Der var en del underholdning på hotellet og gratis champagne, chokolade og frugt.
Amerikanerne går jo meget op i Valentines Day, så rigtig mange amerikanske mænd kom slæbende med kæmpestore buketter.
D. 15. februar – besøg i Disneyland, Magic Kingdom:
Vi kørte tidligt fra hotellet for at komme i Disneyland i nogenlunde tid. Vi ankom kl. 10.00 og parkerede bilen på en gigantisk parkeringsplads. For Torben og Jane’s skyld havde vi valgt Magic Kingdom med det smukke slot. De havde
endnu deres første gang i en Disney-park til gode.
Det første vi prøvede var en tur med et gammelt lokomotiv igennem hele parken. På denne måde fik vi en rundtur og erfarede, hvor stor parken egentlig var. Det var en virkelig smuk tur igennem et yderst velholdt Magic Kingdom.
Gang i Main Street:
Efter dette rendte vi ind i den første parade. Der kom 3-4 vogne med Disney-figurer, som fik gang i folk. Der blev danset og sunget i Main Street.
Forlystelserne er stort set de samme som i Disneyland Paris og hele området er lige så velholdt og professionelt drevet.
Vi havde dog ikke tænkt os så voldsomt om, da vi valgte besøget på denne dag. Vi undrede os meget over de mange mennesker på en almindelig mandag. Efterfølgende fandt vi ud af at det var en amerikansk helligdag, Presidents Day, og alle strømmer pr. tradition til Disneyland på denne dag.
Haunted Mansion:
Vi stod derfor i lang kø til Haunted Mansion, spøgelseshuset, som altid er en god tur. Efter at have været stuvet sammen med en masse mennesker i en elevator, der faldt og faldt, kørte vi en tur i en drejbar vogn med en masse stemningsfulde kulisser til begge sider.
Disney-parader:En af de ting, som Disney mestrer er de fantastiske parader. De farverige kæmpevogne med de kendte Disney-figurer kommer kørende med fantastisk musik i højttalerne, der kan høres i hele parken. Til alle parader stimler folk sammen, så alle står tæt pakket.
Pirates of the Caribean:
Efter paraden prøvede vi Pirates of the Caribbean, en sejltur blandt masser af krigende pirater, brændende landsbyer og skattekister fyldt med rigdom.
Ud over dette prøvede vi Big Thunder Mountain Railroad, en togtur i bjergene i fuld fart, Walt Disney’s Carousel og Progress, en attraktion fra 1964, som var Walt Disney’s egen idé fra ende til anden, Buzz Lightyear’s Space Ranger Spin, hvor man kører 2 og 2 i vogne udstyret med rumgeværer til at skyde på bevægelige skydeskiver.
Fantastisk fyrværkeri-show:
Vi besøgte selvfølgelig også de flotte souvenirbutikker, som altid er meget fristende, og sluttede dagen af med et mageløst fyrværkeri med et farveskiftende slot som kulisse.
Alt i alt en fantastisk dag i Disneyland, som er alle pengene værd.
16. februar:
Efter en rundvisning på Hilton Grand Vacation Club’s helt nye hotelcenter kørte vi til Florida Mall, et lidt mere eksklusivt storcenter.
Her besøgte vi bl.a. en lækker Apple forretning med de nyeste IPOD’s og en sjov M&M’s butik. Den var kæmpestor og der stod bl.a. en stor Daytona racer pyntet med M&M reklamer midt i butikken. Over hele loftet løb der store plastikrør fyldt med farverige M&M chokoladeknapper.
Resten af dagen brugte vi på hygge på hotellet med bl.a. pool. Man bliver aldrig træt af at banke sin søn, som for øvrigt er en lige så dårlig taber som faderen.
17. februar Titanic/Orlando Magic:
Efter morgenmaden kørte vi til Titanic Experience. Vi kunne komme ind kl. 12.00 til næste forestilling.
En lille tyk mand klædt i datidens tøj førte os rundt i alle lokaler. Han fortalte med irsk accent om hele Titanic’s historie helt tilbage fra byggeriet af det prægtige skib og frem til den skrækkelige ulykke. Han fortalte historierne med stor ironi, så man klart fik et billede af den arrogance, der førte til skibets forlis. Alle troede at skibet umuligt kunne synke og alle advarsler hen ad vejen blev ignoreret.
Det store skel mellem rig og fattig blev ligeledes illustreret via forholdene på 1. og 3. klasse på skibet. Vi så en model af millionærkahytten med åben pejs og al tænkelig luksus. En uge i denne kahyt kostede i 1912 1.000 dollars. Et godt hus i 1912 kostede 3.000 dollars, for at illustrere omkostningen.
Jeg synes at forestillingen var fantastisk, men det var rimelig kedeligt for Frederik. Det hele foregik selvfølgelig på engelsk og han havde svært ved at se noget i de tætpakkede lokaler.
Efter dette gik vi på en lækker italiensk restaurant, hvor vi fik en dejlig frokost.
Kl. 5.30 p.m. kørte vi fra hotellet til Amway Arena for at se NBA basketball-kampen mellem Orlando Magic og Detroit Pistons. Vi nåede lige præcis frem til kampstart kl. 7.00 p.m. p.g.a. den tætte trafik.
Man blev virkelig grebet af den fantastiske stemning og holdets 2 altoverskyggende
stjerner, Dwight Howard og Vince Carter levede fuldt op til deres stjernestatus. De “kørte virkelig med klatten”. Dwight Howard var en kæmpe kapacitet både defensivt og offensivt og scorede også 34 points i deres sejr på 116-91.
I alle pauser og time-outs var der fuld fart på underholdningen med bl.a. forskellige
cheerleader-hold, tilskuere der kunne vinde store præmier via straffekast og unge mænd, der skød originale kamptrøjer op til tilskuerne.
Frederik blev ligeledes grebet af stemningen, så vi måtte have en Dwight Howard kamptrøje med hjem, selv om den kostede en mindre formue. Den kommer til at pynte på hans væg og vil minde ham om en stor oplevelse.
Afslapning ved swimmingpoolen og pool med Frederik.
Nedtællingen til krydstogtet er begyndt. Vi glæder os alle helt vildt til synet af det kæmpestore skib.
19. februar:
Formiddagen blev brugt på at køre rundt og se på forskellige luksushoteller i området. Så snart man kommer i nærheden af Disney er hotellerne vanvittig flotte.
Over middag kørte Torben og Jane med de 3 børn i “Ripley’s Believe It Or Not“. Der var masser af mulighed for grin og forundring.
Alverdens rekorder og vanskabninger er udstillet og især spejlet lige indenfor indgangen giver anledning til grin. Der hænger en masse billeder på væggen, som man skal øve i et stort spejl. Når man er ved at være færdig med hele turen kommer man over på bagsiden af spejlet og kan se folk vride deres ansigter i alverdens folder.
Når man er ved at være rastløs, kan man heldigvis gå en tur i Outlet Mall og supplere den beskedne mængde af sko. Med dagens høst nåede Anita op på 6 par nye sko på denne tur.






























































